Uanset hvordan Andreas Hartø placerer sig i afstemningen om Årets Fund, har den 22-årige golfspiller allerede opnået en fornem anerkendelse for sit gennembrud. Alene det at være golfsportens kandidat i et år, der har budt på adskillige opsigtsvækkende præstationer, giver anledning til stolthed. 20-årige Thorbjørn Olesen vandt sin første turnering på Challenge Touren i juli og formåede via en tredjeplads på sæsonranglisten at avancere til European Tour, hvor han i december blev nummer 2 og 9 i sine første to turneringer. Lucas Bjerregaard blev som 18-årig først individuel europamester for amatører, og sidenhen var han sammen med 22-årige Morten Ørum Madsen og 20-årige Joachim B. Hansen med en sølvmedalje med til at sikre den bedste danske placering ved et hold-VM, hvor Joachim B. Hansen ydermere blev den bedste individuelt og dermed uofficiel verdensmester. Droppede VM-mulighed Muligheden for at deltage på VM-holdet afskrev Andreas Hartø sig, efter at han havde affyret det første brændstof i den tretrinsraket, der i løbet af mindre end tre måneder sendte ham på eksplosiv stjernekurs.

Sammen med resten af amatørlandsholdet deltog Andreas Hartø på en wildcard-inivitation i Challenge Tour-turneringen Ecco Tour Championship i Winsen ved Hamburg i august. »Jeg vandt turneringen sådan ud af ingenting. Haps-haps. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad der egentlig skete, men jeg var god til at spille i en presset situation, for eksempel da jeg spillede det 72. hul på Green Eagles. Jeg nåede green på et svært par 5-hul over vand med et fuldt 3-jern fra 215 meter og toputtede for sejren. Det billede har jeg liggende som baggrund på min computer«, erindrer Andreas Hartø om den epokegørende søndag 22. august. Amatørstatus kostede 216.000 Turneringens førstepræmie var ca. 216.000 kr., men Andreas Hartø måtte nøjes med et vindertrofæ og æren af at være blevet den blot fjerde amatør, der vinder en Challenge Tour-turnering – hvor førnævnte Thorbjørn Olesen i øvrigt blev nummer 12. Det var nu ikke den mistede pengepræmie, der fik Andreas Hartø til kort efter at tage beslutningen om at ’turne pro’, som det hedder i golfjargon, når en amatør skifter status og bliver professionel. »Det var et spørgsmål om sponsorkroner, men da det gik op for mig, at jeg havde skrevet den historie, så var der ingen tvivl. Så jeg tog tilbage til mit universitet i USA, hentede mine ting og flyttede hjem til mine forældre«, fortæller Andreas Hartø, hvis far, Kasper, nu er hans manager. Debuten som professionel fik Andreas Hartø i den første uge af oktober i Toulouse, hvor han mistede cuttet med ét slag. »Jeg spillede egentlig godt nok, så det var ikke noget, der tog modet fra mig. Jeg trænede et par dage og tog så til Rom«, siger Andreas Hartø. »Og så stod man her igen« Lørdag eftermiddag kunne Andreas Hartø på sin blog så skrive »Og så stod man her igen ...«. Som vinder af en turnering på Challenge Tour, 24.000 euro (ca. 180.000 kr.) rigere, og som den første nogen sinde, der så hurtigt havde vundet to gange; i sin første og tredje turnering. »Alt var bare perfekt i den uge. Vi havde lejet et hus, så det var mors mad hver aften og min far som caddie«, fortæller Andreas Hartø. Den sidste turnering i Egypten gav en 29.-plads, men alene med sin sejr var Andreas Hartø sikret spilleret på næstbedste europæiske niveau i 2011. Alligevel spillede Andreas Hartø med i tourskolen, hvor han kunne tage til finalen uden nogen form for pres. »Jeg skulle jo bare spille seks runders golf. Jeg var egentlig ikke nervøs, selv om jeg lå nummer 98 efter anden runde. De næste fire runder var bare helt fantastiske«, siger Andreas Hartø med al den selvtillid, der er så vigtig i en præstationssport som golf. Danske talenter på parade Med 6.-pladsen i tourskolen havde Andreas Hartø fuldendt sine eventyrlige måneder med adgang til European Tour som en af ni danskere. Det er i øvrigt endnu en rekord, som dansk golf satte i 2010. »Thorbjørn Olesen er nok den, jeg kender bedst, og så Mark Haastrup, som jeg skal bo sammen med i Sydafrika i de første to turneringer. Jeg kommer jo nok som den nye dreng i klassen, men nu har jeg set, at Thorbjørn kan være med helt fremme, og det giver da noget blod på tanden«, siger Andreas Hartø. Han fik først som 13-årig en golfkølle i hånden under en sommerferie på Møn, men spillet faldt ham hurtigt naturligt, og så var det slut med at være målmand i B.93, hvor han som miniput havde været med til at vinde DM. »Holdsport er fint nok, men det er dejligt med en individuel sport, hvor man kun skal stå til regnskab for sig selv. Det var nok derfor, jeg var målmand som fodboldspiller«, funderer Andreas Hartø, der har revideret sin målsætning fra at blive blandt de 115, der bevarer tourkortet, til en plads blandt de 60, der skal spille med i sæsonfinalen i Race to Dubai.