Publikum ved Denmark Open fik en herrekamp af karat, da badmintonspilleren Peter Gade vandt i tre sæt i herrernes singlefinale over Joachim Persson med 21-18, 17-21, 21-14.
I første sæt kom Persson ellers godt fra start, men han begik flere uprovokerede fejl og for lange skud til baglinjen, og det gav billige point til Gade, der tålmodigt tog imod og koldt og roligt spillede favoritrollen.



























