Det er ingen tilfældighed, hvis du i stadig større omfang støder på morgenfriske løbere, for antallet af mennesker, der træner for at kunne deltage i maratonløb, er stigende, ikke kun i Danmark, men over store dele af verden.
Den danske hovedstads traditionsrige maratonløb, Copenhagen Marathon, følger en udvikling, der har samme mønster i de fleste andre storbyer. I 1980 blev der sendt 995 deltagere gennem de københavnske gader, men arrangørerne håber, at 15.000 løbere er på deltagerlisten til årets udfordring over de 42,195 km.



























