Nok har Kasper Sternberg som EM-sølvvinder i herredouble allerede markeret sig på højeste niveau, men det var alligevel et lille generationsskifte, da den 22-årige københavner i dag blev dansk mester i bordtennis.
Kasper Sternberg vandt 4-2 over Finn Tugwell, der var i DM-finalen for niende år i træk, hvorimod Sternbergs hidtil bedste DM-resultat var kvartfinalerne fra de seneste tre år.





























