Petter Northug kan med god ret kalde sig kongen af Holmenkollen efter endnu en sejr ved VM i langrend. Nordmanden vandt sit tredje VM-guld i denne omgang, da han vandt mændenes afsluttende 50-kilometer-løb.
Endnu engang blev Northugs sprintstyrke afgørende, da han i finalen satte russeren Maxim Vylegzhanin til vægs med et forrygende ryk på de sidste par hundrede meter.




























