Offentligt er han kendt som erhvervsmanden, der på rekordtid har skabt sig en milliardforretning ved at sælge smykker. Samtidig er hans interesse for sport umiskendeligt manifesteret i håndboldklubben AG København og i fodboldklubben Brøndby.
Men også basketball rummer store udviklingsmuligheder ifølge lederen i KASIGroup Jesper Nielsen, der allerede har ladet sig inspirere af de amerikanske tilstande.




























