Endnu et kort i den store danske trænerkabale faldt torsdag på plads, da Esbjerg præsenterede FC Midtjyllands nuværende træner Ove Pedersen som afløseren for Viggo Jensen, der stopper i klubben til sommer. Dermed rykker den 47-årige fodboldtræner fra et midterhold i Superligaen til et andet. FC Midtjylland og Esbjerg er i øjeblikket henholdsvis nummer seks og fem i tabellen, men Ove Pedersen lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til Esbjerg i fremtiden. »Klubben har i øjeblikket otte helt unge spillere, der har optrådt på diverse ungdomslandshold, hvilket vidner om stort potentiale. Samtidig kan jeg se, at der er en vis stabilitet i klubbens økonomi, og det er en vigtig ting i øjeblikkets dansk fodbold. Som det ser ud mange steder, kan man risikere at tiltræde i en klub, hvor holdet på grund af dårlig økonomi er et helt andet bare et år efter, at man tiltrådte«, siger Ove Pedersen, der begynder sin toårige kontrakt med vestjyderne den 1. juli, hvor Viggo Jensen stopper. Dermed skal begge trænere gøre sæsonen færdig med et hold, de ikke skal have ansvaret for efter sommerferien, hvor Viggo Jensen fortsat nævnes som et varmt emne i Silkeborg, der mangler en afløser for Morten Bruun, som stopper uanset, om klubben rykker ned eller ej. Ove Pedersen ser dog ikke den situation som et problem. »Tværtimod tror jeg, at både en træner som Viggo og mig selv vil gøre en ekstra indsats for at slutte godt af, og sagt lidt hårdt har jeg faktisk ikke nogen følelser for Esbjerg endnu. Selvfølgelig er jeg spændt på, hvordan foråret forløber, men jeg tror ikke, der bliver problemer«, lyder det fra den nye Esbjerg-træner. OB tabte til Farum Med hans underskrift er det nu kun Silkeborg, OB og muligvis Brøndby, der mangler at sætte navn på næste sæsons træner i en ellers hektisk udskiftning blandt Superligaens cheftrænere. Vejle har overladt roret permanent til Frank Pedersen efter fyringen af Keld Bordinggaard, mens det længe har været klart, at Troels Bech skifter Odense Stadion ud med FC Midtjylland. Til gengæld har fynboerne endnu ikke udpeget Bechs afløser, mens det heller ikke er endeligt afgjort, om Åge Hareide fortsætter i Brøndby. Udover Viggo Jensen er Benny Johansen i øjeblikket også ledig på trænermarkedet. Fynske OB, hvor den nuværende assistent Uffe Pedersen nævnes som et varmt bud på en ny cheftræner, spillede i øvrigt i går en interessant træningskamp mod 1. divisionsklubben Farum, der stillede med et halvt hold af tidligere Lyngby-spillere. Her udmærkede angriberen Andreas Havlykke sig ved at score til slutresultatet 2-0, efter at Poul Hübertz havde bragt hjemmeholdet foran på den meget dårlige bane. OB rejser i næste uge til bedre forhold i Italien, hvor holdet blandt andet skal varme op til Superligapremieren 3. marts med en træningskamp mod Serie A-mandskabet Bologna, der har den tidligere landsholdsangriber Giuseppe Signori på holdet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























