Jørgen Leths erindringsbog 'Det uperfekte menneske' får nu endnu en samarbejdspartner til at lægge afstand til den kontroversielle forfatter, filmmand og cykelkommentator. Den statsfinansierede eliteidrætsorganisation Team Danmark overvejer nu kraftigt Jørgen Leths placering i Idrættens kanonudvalg, som har til opgave at udarbejde en hitliste over de største danske eliteidrætsbegivenheder. Det er kulturminister Brian Mikkelsen (K), der sammen med Team Danmark har taget initiativ til udvalgets arbejde. Og det vil med al sandsynlighed i fremtiden foregå uden Jørgen Leths deltagelse. Vil møde Leth »Vi har forsøgt at få fat i Jørgen Leth for at tale med ham om hans placering i udvalget«, siger Team Danmarks direktør, Søren Riiskjær, der ikke ønsker at kommentere Leths udvalgspost yderligere. »Det vil vi gerne drøfte med Jørgen Leth selv. Det skal han ikke læse i avisen«. I 'Det uperfekte menneske' beskriver Jørgen Leth blandt andet sin fortid som smugler af hash fra Beirut og Marokko. Samtidig skildrer han sine forhold til meget unge piger i Haiti, hvor han har været bosiddende siden 1991. En af de passager fra 'Det uperfekte menneske', som er faldet mange for brystet, handler om Jørgen Leths forhold til sin husholderskes kun 17-årige datter. Kritik fra mange retninger Tidligere på ugen indkaldte Udenrigsministeriet Jørgen Leth til en kammeratlig samtale om, hvorvidt han skal fortsætte som honorær konsul i Haiti. Også TV 2, hvor Leth har været cykelkommentator i mange år, overvejer, hvorvidt tv-stationen kan fortsætte sit samarbejde med Leth. Jørgen Leth ønsker ikke selv at kommentere reaktionerne på hans erindringsbog, før han mandag har været til møde med Udenrigsministeriet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























