Det er hverken slækkede krav eller tilfældigheder, men trods skærpet international konkurrence et reelt løft i det generelle niveau, der er årsagen til, at Danmark står historisk stærkt før OL i London.
Det konstaterer dansk idræts top, der i går var i den engelske storby for – med 11 dages forsinkelse – at begynde det sidste års nedtælling til de lege, som 18 atleter allerede har kvalificeret sig til.




























