Det kostede angiveligt Mathias Boe og Carsten Mogensen så mange fysiske og mentale kræfter at vinde sidste uges All England-mesterskab i herredouble, at der ikke var energi nok på batterierne til at holde niveauet.
I hvert fald leverede verdens højest rangerede mandlige doublespillere i badminton en fæl skuffelse, da de i anden runde af Swiss Open tabte til et ganske upåagtet hollandsk par, Ruud Bosch og Koen Ridder.



























