Han er snublende tæt på at vinde karrierens 11. VM-titel, men trods udsigten til endnu en stor triumf så briten Ben Ainslie sig alligevel sur på en tv-fotograf og en bådskipper efter tredjesidste sejlads i finnjolle-klassen ved VM i Perth, Australien.
Ainslie hoppede efter 9. sejlads i vandet og gik om bord på den båd, der sørger for tv-billeder fra VM-stævnet, og gik så til angreb på både fotografen og skipperen, inden han sprang på hovedet tilbage i vandet og svømmede over til sin egen båd igen.




























