Tidens største talent i dansk badmintons rakte alvorligt ud efter status som den yngste danske mester i herresingle nogen sinde, men det var måske akkurat rutinen, 18-årige Viktor Axelsen kom til at mangle, da han tabte finalen til seks år ældre Jan Ø. Jørgensen.
Den unge fynbo vandt det første jævnbyrdige sæt med 21-17 og førte 9-3 i andet, før Jan Ø. Jørgensen fandt ind i den tålmodige og opbyggende rytme, han undervejs bebrejdede sig selv for at falde ud af.



























