Da ISAF, Det Internationale Sejlsportsforbund, forespurgte den danske sejlunion, om den var interesseret i at udnytte en reserveplads i den olympiske Ynglingfelt, sagde sportschef Michael Staal ja.
Både Michael Staal og Danmarks Idræts-Forbunds OL-chef, Jesper Frigast, har dog visse betingelser for, at Trine Palludan, Ida Hartvig og Susanne Boidin skal have glæde af den OL-billet, de i første omgang ikke selv sikrede sig, da de i sidste måned blev nummer 20 ved VM i Miami.



























