Da fodboldmillionærerne i VfB Stuttgarts Bundesligatrup mødte til den første træning efter 1-0-nederlaget i udekampen mod bundholdet Hertha Berlin, bad cheftræner Felix Magath dem om at stille op i en rundkreds ude på træningsbanen. Dér fik de lov til at stå, i en grads varme, i halvanden time, altså lige så længe, som en fodboldkamp varer. De skulle bare stå helt stille. Streng træner Det var straffen for, at de efter den strenge træners mening havde spillet 'ståfodbold' - for lidt løbevillighed, bevægelse og offervilje - i Berlin. Man skulle tro, det var løgn. At en træner i vore dage bruger den slags barnlige/oldnordiske metoder, som både er til at skrupgrine ad og græde over. Men det var det ikke. Bl.a. avisen Bilds reporter og fotograf var til stede, så de med tekst og billede kunne dokumentere den særegne, dybt forunderlige reaktion fra en fornærmet boss. »Jeg skal vise jer, hvad ståfodbold er«, fnyste Felix Magath, da han tog imod spillerne, da de kom for at klæde om. »Hvis vi vil nå vores mål, at kvalificere os til en international turnering i næste sæson, må hver eneste spiller i kampene præstere alt, hvad han kan«, udtalte Felix Magath efter 'træningen'. »Jeg håber, at spillerne har forstået det nu ... «. Brutalt program »Jeg troede, vi skulle på løbetur i skoven«, forklarede stjerneangriberen Kevin Kuranyi, da han var på vej hjem uden at have lavet en eneste træningsøvelse, uden at have rørt en bold. Felix Magath, der selv er i fineste form og klar til at løbe en maraton, hvornår det skal være, har gennem sin trænerkarriere været kendt for at benytte sig af usædvanlige træningsformer. F.eks. brugte Stuttgart-spillerne megen tid på i træningslejren i Portugal for nogle uger siden at løbe op og ned i et 15 meter højt tårn med 91 trin. Op og ned, igen og igen. Qalix er Magaths fornavn lavet om til, når han har kørt spillerne gennem et brutalt program. Går man tilbage i tiden, kan man finde mange mærkelige indslag, som trænere i tysk fodbold har disket op med. Da Timo Konietzka var træner i Bayer Uerdingen, løb han rundt i spidsen for spillerne iført T-shirt og korte bukser - i frostvejr. Han ville demonstrere, at hvis man har karakter og viljestyrke nok, kan man klare sig under alle forhold, og det gælder om at hærde sig selv, så man kan udholde alt. Glødende kul og glasskår Rudi Gutendorff beordrede engang Schalke 04-spillerne til at træne kl. 6 om morgenen - fordi de skulle vide og mærke, hvad 'almindelige' mennesker (mange af dem var minearbejdere), der jo som tilskuere til kampene betaler spillernes løn, går igennem til daglig. Christoph Daum lod Bayer Leverkusen-spillerne løbe over både brændende kul og glasskår, fordi de skulle bevise deres mod over for sig selv og holdkammeraterne og derigennem få større selvtillid. Og trænerlegenden Max Merkel - der åbenlyst ikke var imponeret af sine spilleres evner, mens han var i 1860 München - befalede spillerne at stå og ryste på hovedet uafbrudt. Efter 15 minutter spurgte en af dem: »Træner, hvad skal det gøre godt for? Styrker det nakkemusklerne?«. »Det er, fordi I skal gøre sådan, når nogen spørger, om I kan spille fodbold ... «.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager