Den knivskarpe kamp om at få lov til at repræsentere Danmark ved OL i London i sejlsportens 49er-klasse fortsætter helt til målstregen.
Efter at OL-guldvinder Jonas Warrer sammen med Søren Hansen lørdag sikrede sig world cup-guld på Mallorca, fører parret foran Allan Nørregaard og Peter Lang forud for sidste OL-kvalificerende stævne 21.-27. april.




























