De danske elitesvømmere henter håndfulde af medaljer ved store mesterskaber, og det danske fodboldlandshold fortsætter med at præstere flotte resultater og er klar til endnu en stor slutrunde.
Om det er topnavnenes store præstationer i de senere år, der lokker danskerne til svømmehallen og fodboldbanen, er der ikke lavet undersøgelser om, men de to sportsgrene står i hvert fald for markante medlemsfremgange i det forgangne år.




























