Dansk svømning er gået voldsomt fremad de seneste fire år, og en del af æren kan helt sikkert tilskrives Paulus Wildeboer, der tiltrådte som landstræner efter OL i Beijing i 2008.
Derfor er man i Dansk Svømmeunion enormt glade for, at man har lavet en ny aftale med hollænderen, der gælder for de kommende fire år til og med OL i 2016.




























