Hvis Niki Zimling må melde afbud til landsholdets åbningskamp mod Holland ved EM klokken 18, så bør landstræner Morten Olsen vælge Jakob Poulsen fremfor Christian Poulsen til pladsen på midtbanen.
Det mener AGF-træner Peter Sørensen og den tidligere Randers FC-spiller Kenneth Møller Pedersen, der begge er ekspertkommentatorer for DR Sporten under slutrunden.



























