Tennisspilleren Caroline Wozniacki er videre til anden runde af WTA-turneringen i New Haven efter en sejr over russiske Ekaterina Makarova med cifrene 6-3, 6-3. Dermed har danskeren mulighed for at vinde turneringen for femte år i træk.
Caroline Wozniacki lignede dog ikke en vinder i kampens første parti, hvor hendes 24-årige modstander lagde ud med at bryde danskeren til stillingen 0-1.



























