19-årige Daniel Wagner Jørgensen tog fredag aften en sensationel bronzemedalje i længdespring ved de paralympiske lege i London med et spring på 6,11 meter.
Den paralympiske debutant slog allerede i første spring sin egen personlige rekord, da han sprang 5,97 meter. Det var 10 centimeter længere end hans hidtil bedste, men teenageren sluttede altså ikke der og sprang over seks meter for første gang i karrieren.




























