Når startpistolen bliver fyret af, og den sydafrikanske løbesensation Oscar Pistorius sætter af med sin protese, vil den britiske antropolog, dr. David Howe ikke nødvendigvis se løbet som en sportslig pragtpræstation. For den britiske sportsantropolog ved Peter Harrison Centre for Disability Sport ved Loughborough University mener, at de paralympiske lege har skiftet fokus fra at være et sportsstævne til et kommercielt arrangement, hvor det handler om, hvilke lande der har råd til at købe og forske sig til den bedste teknologi. »I gamle dage talte man om et våbenkapløb. Nu har vi et teknologisk kapløb mellem nationerne. Og det er blevet meget mere udtalt, efterhånden som de paralympiske lege er blevet mere kommercielle«, siger David Howe, der siger, at attituden efter hans vurdering er markant ændret i løbet af de seneste OL.
Batmand bærer den danske fane ved handicap-OL »I 1980’erne var det sådan, at mange atleter eksempelvis efterlod deres gamle rullestole til sportsudøvere fra ulande, når de havde været til OL, for det ville være bedre end noget, de ville kunne få hjemme. Det gør man ikke længere. Det er dyrebar forskning, og det kunne måske give konkurrenterne en kant«, siger han og påpeger, at det stadig er fortrinsvis vestlige nationer med adgang til penge og forskning, der topper i konkurrencen om at vinde flest medaljer. Han mener, at atleter som eksempelvis sprinteren Oscar Pistorius, der også repræsenterede Sydafrika i de netop overståede olympiske lege, falder ned i en slags mellemrum mellem det traditionelle OL og de paralympiske lege. »Traditionelle atleter gør jo også i meget høj grad brug af teknologiske fremskridt. I deres træning, deres sko og så videre. Men når man er handikapatlet med en protese, er det dog meget mere synligt. Det er på en måde gået fra at være blod, sved og tårer til at være blod, sved og udstyr«, siger David Howe.
