Oscar Pistorius, også kendt som Blade Runner, løb sig torsdag aften til en skuffende fjerdeplads i 100 meter-finalen ved de paralympiske lege i London. Han måtte se den britiske teenager Jonnie Peacock suse af sted med guldet.
Men det var en fattet og smilende Oscar Pistorius, der efterfølgende gjorde status. han afslørede stor beundring for den vindende brite, der løb i tiden 10,90 sekunder.



























