Det blev til fem danske medaljer ved de paralympiske lege (PL) i London. En guld og fire bronze. Dermed nåede de danske atleter ikke den officielle målsætning på syv medaljer. Og den præstation bør kunne forbedres om fire år, mener Michael Andersen, direktør i Team Danmark.
»Det er okay at have atleter med én gang for at se, om de har et medaljepotentiale, men det at have atleter med flere gange i træk, uden at de henter medaljer, det interesserer ikke Team Danmark«, siger han med hentydning til, at den danske PL-trup bestod af 14 debutanter.



























