Det gik for alvor op for John Mackin, en dengang 26-årig Liverpool-tilhænger, at der var noget rivende galt den tragiske majaften på Heysel Stadion i Bruxelles for snart 20 år siden, da han under et toiletbesøg så folk stimle sammen for at kigge ud ad et vindue. »De sagde, at der var døde. Og folk spurgte: 'Hvad er det dog, der sker'«, husker Mackin, der var taget til Belgien i håb om at se sin klub vinde den europæiske mesterholdsfinale for femte gang på ni sæsoner i finalen mod Juventus, men i stedet blev vidne til en af fodboldhistoriens værste tragedier. 39 omkom 29. maj 1985 omkom 39 Juventus-tilhængere på det faldefærdige Heysel Stadion, inden kampen overhovedet var fløjtet i gang, da de under et kaotisk forsøg på at flygte fra en gruppe angribende Liverpool-fans blev mast op mod en mur, der derefter kollapsede under presset. Det var den sammenstyrtede mur, der var udsigt til fra vinduet, hvor folk stod og kiggede, men den var ikke synlig fra John Mackins siddeplads på hovedtribunen - derimod havde han udsigt ned til de ståpladser, hvor balladen var opstået. »Der havde været sammenstød i en god times tid forinden, folk smed ting efter hinanden, vi vidste, at der var ballade. Det var, da jeg gik nedenunder, jeg forstod, at noget var helt galt, men derefter var der bare rygter. Jeg havde kun hørt, at folk var døde, jeg havde jo ikke selv set det«, fortæller Mackin, som Politiken talte med i lørdags nær Liverpools legendariske hjemmebane, Anfield Road. I aften er den mest vindende klub i engelsk fodbolds historie vært for den første kamp i næsten 20 år mod Juventus. Tog tid før det sev ind Italienerne er svage favoritter i en Champions League-kvartfinale, der fra mange Liverpool-tilhængeres side også opfattes som en mulighed for at række hånden ud til Juventus og udtrykke anger og respekt for de 39 omkomne fra Heysel. Det er den ånd, John Mackin og en jævnaldrende fan, Pete Carney, ønsker at opleve på Anfield. Carney var endnu tættere end Mackin på de dramatiske begivenheder i 1985, men også han havde svært ved at greje, hvad der egentlig var foregået. Han befandt sig på selve ståpladserne og erindrer, at der pludselig blev god plads, fordi en del tilskuere var havnet ovre på den anden del af tribunen. »Det tog noget tid for det at sive ind - først tog jeg det ikke alvorligt, jeg troede, at nogen overdrev, men så hørte man det igen og igen. Jeg kan huske, hvor jeg var, da braget fra muren kom. På det tidspunkt vidste vi ikke, at det var en mur, jeg troede, at folk blev hjulpet ud den vej. Da vi hørte, hvad der var foregået, regnede jeg med, at kampen ville blive aflyst«, siger Pete Carney. Kontroversiel gennemførelse Men kampen blev gennemført - en beslutning, mange fortsat betragter som fejlagtig. De belgiske myndigheder frygtede, at stemningen ville blive endnu mere oppisket, og at situationen ville hvirvle helt ud af kontrol, hvis de 50.000 tilskuere ikke fik mulighed for at se, hvad de var kommet for. »Vi sad i omklædningsrummet og var fuldstændig lammede, fordi vi ikke kunne forlige tanken om døde mennesker med en fodboldkamp ... Da politichefen kom og sagde, at vi var nødt til at spille, troede vi ikke vores egne øren«, siger Mark Lawrenson, en af Liverpools centerforsvarere fra dengang og nu BBC-kommentator, i et dokumentarprogram, som vil blive vist om et par uger. Lawrenson mener - set i bakspejlet - at spillerne burde have sagt nej. Men de gik på banen, og en fodboldmæssigt lidet mindeværdig og i det tragiske perspektiv temmelig ligegyldig finale blev vundet af Juventus, da Michel Platini eksekverede et tvivlsomt dømt straffespark og gjorde en ende på Liverpools tiår som Europas dominerende fodboldklub. Volden kulminerede Kampen blev også kulminationen på den fodboldvold, som hærgede Europa - og ikke mindst England - i den periode. Ironisk nok havde Liverpool inden Heysel et forholdsvis rent generalieblad på hooligan-området, mens det engelske landshold og klubber som Manchester United, Tottenham og Chelsea tiltrak langt mere voldelige elementer. Da Liverpool året forinden i Rom besejrede Roma i mesterholdsfinalen, havde hjemmeholdets fans imidlertid opført sig særdeles aggressivt, og måske så nogle Liverpool-tilhængere en lejlighed til at give italienske fans igen på Heysel - i hvert fald lod de sig provokere, for der var også Juventus-tilhængere, der var ude på ballade. Skylden på Liverpools tilhængere Men en gruppe tilhængeres aggressivitet var langtfra den eneste forklaring på, at det gik så galt den aften. Myndighedernes inkompetente håndtering af sikkerheden, det faldefærdige stadion og det faktum, at italienske fans - til trods for Liverpools advarsler - havde kunnet få fat i billetter til neutrale pladser lige ved siden af Liverpools tilhængere og kun adskilt af et trådhegn, bidrog til katastrofen. Det var imidlertid Liverpools tilhængere, der i høj grad måtte påtage sig den kollektive skyld. John Mackin anede allerede, hvor det bar hen, da hans bus fyldt med fans nåede til den franske grænse, hvor gendarmerne gav dem nogle skub og så på dem, som om de var mordere. På hotellet i Lille måtte de spise morgenmad adskilt fra de andre gæster, og da de vendte hjem til Liverpool, var byen i skam. »Jeg blev simpelt hen deprimeret, jeg tror, jeg var i chok. En kammerat og jeg tog ud af byen nogle dage, vi kunne ikke holde ud at være der«, fortæller John Mackin, der også erindrer, at Liverpools tilhængere i den efterfølgende sæson holdt lav profil på de engelske stadioner. Langvarig udelukkelse Heysel-tragedien førte til en udelukkelse af alle engelske klubber fra europæisk fodbold i fem sæsoner - og yderligere tre for Liverpools vedkommende. Den blev også begyndelsen til enden for den fodboldvold, der havde hærget kontinentet i tiåret forinden, men hvad sikkerhed angik, måtte Liverpools tilhængere sande, at det britiske politi ikke havde taget ved lære, da klubben fire år senere skulle spille FA-cupsemifinale på Hillsborough Stadion. Hele 96 tilhængere blev mast ihjel, da folkemængden på vej ind på stadion sad fast i flaskehalse, og Pete Carney var tæt på at miste livet. Hillsborough overskygger Han blev båret bevidstløs ud af stadion, og da han senere på dagen forlod hospitalet med svære læsioner, summede to tal konstant i hovedet på ham - 39 og 93, det ene dødstallet fra Heysel, det andet det på det tidspunkt anslåede dødstal fra Hillsborough. I Liverpool er det den dag i dag svært at sige Heysel uden også at sige Hillsborough. Tragedien med klubbens tilhængere som sagesløse ofre har i høj grad overskygget Heysel, der har været sværere at bearbejde. Da Pete Carney og John Mackin i 1995 ville markere tiåret for Heysel med et stort banner, der hyldede Juventus og udtrykte respekt for de 39 ofre, følte de ikke den store iver fra klubbens side til at grave i sårene - til gengæld var der god respons fra andre tilhængere. Når de i aften folder banneret ud igen, er de imidlertid sikre på, at både klubben og dens fans vil stå bag dem. Juventus-tilhængerne vil blive varmt modtaget på Anfield, hvor man også føler, at kampen er en mulighed for at udtrykke oprigtig anger over det, der skete på Heysel. Blandt gæsterne er den gamle målsluger, Ian Rush, der har spillet for begge klubber. »Vi rækker en hånd ud i venskab, så er det op til dem at afgøre, om de vil tage imod den«, konstaterer Pete Carney, der som John Mackin er mere usikker på, hvordan Juventus-tilhængerne vil behandle de gæstende Liverpool-fans, når de kommer til Torino. En følelsesladet aften John Mackin håber imidlertid, at en god atmosfære i aften vil mildne gemytterne i Italien. Han er sikker på, at det bliver en stor, følelsesladet aften på Anfield, men vil gerne understrege, at den kollektive anger ikke må påvirke spillernes indsats. »Når Stevie Gerrard går ind i en tackling, skal han give sig 100 procent. Vi skal vinde denne her kamp«.