Det var begyndt at ligne en japansk forbandelse.
Rikke Møller Pedersen var tre gange blevet nummer to, Jeanette Ottesen havde prøvet det to gange og Pál Joensen en enkelt, inden det i World Cup-stævnets allersidste individuelle løb endelig blev til en sejr for en af de danske OL-svømmere.



























