103 minutters effektiv kamp måtte der til. Næsten fire timer varede det i alt, inden jublen kunne bryde løs i Frederikshavn efter Frederikshavn White Hawks' 2-1-sejr over Sønderjyske i femte finalekamp om DM i ishockey.
Robin Bergmans afgørende scoring kort inde i tredje overtidsperiode giver frederikshavnerne en samlet 3-2-føring i serien, og holdet bliver dansk mester, hvis det også vinder på søndag i Vojens.



























