Usain Bolt og de 43 andre atleter på det jamaicanske landshold i atletik er blevet dopingtestet forud for VM.
Mandag ankom agenter fra det internationale antidopingagentur, Wada, til den jamaicanske træningslejr. Alle atleter fik taget blodprøver. Dopingtesten fandt sted få dage før VM i Moskva.




























