Sidste år scorede Mo Farah dobbelt OL-guld i London, da han sejrede på både 5.000 og 10.000 meter, og lørdag aften var han igen den stærkeste, da VM-medaljerne på 10.000 meter skulle fordeles i den russiske hovedstad.
Den spinkle brite med somalisk baggrund, der i starten lidt overlegent lagde sig i den bageste del af feltet, havde den bedste spurt tilbage efter 24 af de 25 omgange og kan nu også kalde sig verdensmester på distancen.




























