Den nygifte canadiske syvkæmper Brianne Theisen Eaton så forleden sin mand triumfere i tikampen ved VM i Moskva, og i dag skulle hun så forsøge, om hun kunne følge den succes med endnu en guldmedalje til ægteskabet.
Inden sidste disciplin, 800 meter, lå hun på en samlet andenplads efter ukrainske Ganna Melnichenko, der havde 5.619 point mod canadierens 5.551, og deres bedste resultat på distancen i denne sæson lå ikke langt fra hinanden.




























