Ved EM i juni hentede de danske kajakroere fire medaljer. Fra torsdag til søndag i denne uge skal René Holten Poulsen og de øvrige danskere forsøge at vinde VM-medaljer i tyske Duisburg.
Den bomstærke René Holten Poulsen har aldrig tidligere fået medalje ved VM, men ved EM stødte han den ellers suveræne tysker Max Hoff af tronen. Hoff havde vundet EM-guld fire år i træk, men danskeren vandt to guld- og en bronzemedalje.




























