Topforskere kalder den økonomiske gevinst ved at arrangere sportsevents »tvivlsom« og »i bedste fald marginal«, ligesom de kritiserer, at evalueringerne af arrangementerne udelader en række udgifter. Alligevel holder Sport Event Denmarks direktør, Lars Lundov, fast i, at idrætsbegivenehderne generelt set er en god forretning for Danmark .
»Nogle begivenheder i Danmark har tjent sig selv rigtig godt ind, mens andre har tjent sig knap så godt ind. Men hovedkonklusionen er, at der er kommet mere end én offentlig krone ud af begivenhederne – med nogle få undtagelser – for hver gang vi har puttet én offentlig krone ind i dem«, siger Lars Lundov.



























