Alpin-løberen Lindsey Vonn har fået ok fra lægerne til at træne på ski igen.
Den 29-årige amerikanske stjerne blev opereret i knæet i februar. For nylig kom hun til skade med samme knæ i et styrt under træning, og med det samme blev hendes OL-deltagelse til februar draget i tvivl.
Hvorvidt hun deltager i World Cuppen i Lake Louise i Canada i weekenden, bliver først besluttet efter torsdagens træning.
Lindsey Vonn vandt World Cuppen i 2008, 2009, 2010 og 2012.
Med 59 sejre i World Cup-løb mangler hun kun tre sejre i at tangere rekordholderen Annemarie Moser-Pröll.
ritzau
fortsæt med at læse



























