Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
VINDER. Mie Ø. Nielsens præstationer i 2011 har fået hele den danske idrætselite til at spære øjnene op.
Foto: JENS Årets fund nomineret: Ung svømmepige drømmer om OL

VINDER. Mie Ø. Nielsens præstationer i 2011 har fået hele den danske idrætselite til at spære øjnene op.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svømmekomet er Årets Fund 2011

15-årige Mie Østergaard Nielsen får Danmarks ældste idrætspris.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

15-årige Mie Østergaard Nielsen er Årets Fund i dansk idræt.

Den talentfulde svømmer fra Ålborg placerede sig foran skytten Stine Nielsen, racerkøreren Kevin Magnussen og syv andre nominerede til den traditionsrige kåring foretaget af Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og dagbladet Politiken.

Præstationerne ved junior-EM i Beograd, hvor Mie Ø. Nielsen blev kåret til mesterskabernes bedste svømmer, gjorde opmærksom det store talent.

To guld-, en sølv- og en bronzemedalje hentede hun med hjem fra stævnet, der egentlig var udset som årets væsentligste begivenhed.

Havde ikke regnet med at vinde Potentialet blev blot tilføjet yderligere dimensioner, da Mie Ø. Nielsen ikke blot blev udtaget til senior-VM, men ved den lejlighed bidrog aktivt til dansk OL-kvalifikation i 4 x 100 meter medley med personlig rekord hver af de tre gange, hun var i bassinet.

Til overflod satte Mie Ø. Nielsen sidst på året sit stærke præg på kortbane-EM, hvor guld og sølv i holdkapløb og to individuelle bronzemedaljer fuldbyrdede et formidabelt år.

Alligevel var det en meget overrasket vinder, der fik overrakt trofæ og en check på 20.000 kroner af kulturminister Uffe Elbæk (R).

»Jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Jeg havde regnet med at blive mellem nummer fire og 10. Derfor er det lidt af et chok, men jeg har præsteret rigtig godt i 2011, så det er rigtig stort for mig«, sagde Mie Ø. Nielsen umiddelbart efter kåringen.

Idrætspris med historie tilbage til 1929

Mie Ø. Nielsen følger ikke blot i sine forældres svømmetag som internationale elitesvømmere med VM-erfaring.

Hun bliver også historisk ved som den første at efterfølge sin far som vinder i kåringen af Årets Fund. Benny Nielsen modtog prisen i 1986 og blev to år efter olympisk sølvvinder.

Han var med på scenen, da hans datter blev hyldet.

»Det var rigtig stort at stå deroppe med min far. Han vandt jo for 26 år siden«, siger Mie Ø. Nielsen

Din far har vundet sølv ved OL. Føler du, at det giver dig noget ekstra at leve op til?

»Nej, jeg er min egen og går mine egne veje. Mit mål for 2012 er at komme med til OL og prøve det. På længere sigt vil jeg også gerne med til OL i 2016 og måske vinde medaljer der«.

Hvordan skal det lykkes?

»Jeg skal hænge og træne hårdt, som jeg har gjort her i 2011«

Årets Fund er Danmarks ældste idrætspris med en historie, der strækker sig tilbage til 1929.

Mie Ø. Nielsen er den 11. svømmer, der modtager hyldesten for årets største gennembrud efter Ingrid Larsen (1931), Ragnhild Hveger (1935), lille henrivende Inge Sørensen (1936), Jytte Hansen (1948), Bjarne Kragh (1980), Benny Nielsen (1986), Mette Jacobsen (1988), Berit Puggaard (1989), Louise Ørnstedt (1998) og Rikke Møller Pedersen (2009).

Årets Fund 2011 Top 10

1. Mie Ø. Nielsen, svømning, 49 point

2. Stine Nielsen, skydning, 43 point

3. Kevin Magnussen, automobilsport, 42 point

4. Mads Würtz Schmidt, cykling, 32 point

5. U19-landsholdet, håndbold (m), 28 point

6. Andreas Bube, atletik, 26 point

7. Maja Jager, Carina Christiansen og Louise Laursen, recurvehold, bueskydning, 16 point

8. U17-landsholdet (m), fodbold, 14 point

9. Nanna Skodborg Merrald, ridning, 8 point

10. Frederik Andersen, ishockey, 7 point

Rangeringen er udtryk for point fra 10 til 1 uddelt af Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark samt Politikens chefredaktion, sportsredaktør og sportsredaktion.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden