Førsteseedede Jan Ø. Jørgensen har søndag chancen for at vinde guld ved badminton-EM i russiske Kasan, efter at han i lørdagens rent danske semifinale vandt sikkert med 21-11, 21-13 over Viktor Axelsen.
Dermed fører Jan Ø. Jørgensen også med 2-1 i indbyrdes kampe mod sin landsmand, som i Kasan var chanceløs.




























