Spillerne på det danske kvindelandshold i badminton må forberede sig på at skulle spille op til deres bedste, hvis det skal lykkes at nå blandt de fire bedste ved verdensmesterskaberne for hold, Uber Cup.
For med 1-4-nederlaget til Japan i den sidste gruppekamp onsdag slutter danskerne på andenpladsen og bliver derfor placeret i det dårligste seedningslag, når der skal trækkes lod til kvartfinalerne.




























