Roger Federer får masser af græstennis i benene, inden det går løs ved Wimbledon 23. juni. Ved denne uges opvarmningsturnering på græs i tyske Halle er han klar til finalen i både single og double.
Lørdag var han igennem to succesrige semifinaler. Først i single hvor han besejrede den japanske nummer 12 i verden, Kei Nishikori. Federers sejrscifre lød på 6-3, 7-6.



























