De stærkeste danske atleter ved EM i Zürich er mellem 25 og 27 år, og skal de nå at indfri egne og andres forventninger, er det nu og om 2 år ved OL i Rio, at de skal lave resultater.
Ingen ved, om de stadig er med ved det efterfølgende OL. Derfor bliver der også fra deres egne ledere i Dansk Atletik Forbund (DAF) og fra eliteorganisationen Team Danmark lagt et forventningspres, som ikke er til at tage fejl af: I skal nå finalerne, og nogle skal også helst i nærheden af medaljerne.




























