Mikkel Honoré og Rasmus Salling gjorde pigerne det flotte stykke arbejde efter, da de fredag formiddag lokal tid sikrede endnu en medalje til Danmark, der denne gang var af sølv.
Juniorernes konkurrence var organiseret på samme måde som pigernes, hvor der skulle dystes i både landevejscykling, mountainbike og BMX over flere dage. Derfor var det også to tydeligt begejstrede gutter, Politiken talte med efter medaljeoverrækelsen.




























