Alderen er ingen hindring for den tyske veteran Jens Voigt, der med sejr på formiddagens 98,5 km lange 2. etape fra Les Veilles Forges til Monthermé i stærkt kuperet terræn, samtidig sikrede sig førertrøjen i det franske Critérium International. Den 37-årige slider er dermed også i sin sjette sæson i dansk tjeneste stærkt på vej til at manifestere sig som en af de bedste investeringer, Bjarne Riis rent ryttermæssigt nogen sinde har foretaget. Og samtidig til at erobre den tredje samlede sejr i træk og den femte i alt i det prestigemættede franske arrangement, hvilket vil bringe ham op på en delt førsteplads på alle tiders vinderliste sammen med den franske legende Raymond Poulidor. I front fra start Voigt viste sig på etapen med de otte bjergspurter i sin velkendte, angrebsivrige stil, og allerede på nedkørslen fra dagens første stigning befandt han sig i front. Her holdt han sig på hele strækningen med skiftende ledsagere, og den sidste af disse, spanieren Daniel Navarro (Astana), sagde han farvel til på de sidste 2 km af den 3,8 km lange klatretur op mod målet. Bagfra nærmede en gruppe på cirka 30 mand sig, men det lykkedes Voigt at holde hjem med et forspring på syv sekunder til amerikaneren Danny Pate (Garmin). »Jeg kendte etapen ud og ind, og derfor besluttede jeg mig for at forcere fra start, og heldigvis holdt kræfterne hele vejen, selv om jeg mod slutningen blev en smule nervøs, fordi forfølgerne kom tættere og tættere på. Hvad den samlede sejr angår, tager jeg intet for givet. Dertil er afstandene alt for små«, konstaterer Jens Voigt. Enkeltstarten afgørende Afgørelsen træffes på eftermiddagens 8,3 km lange enkeltstart, og Voigt pustes i nakken af Danny Pate, der også kun er syv sekunder efter sammenlagt og er en udmærket temporytter. Team Saxo Bank havde både Fränk Schleck, Gustav Larsson og Chris Anker Sørensen inde i den gruppe, der passerede stregen med et minus på 12 sek. til Voigt, og de ligger nu henholdsvis nr. 12, 25 og 30 sammenlagt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























