For femte gang i denne sæson var den italienske veteran Alessandro Petacchi (Lpr) først over stregen, da det på 4. etape i Settimana Lombarda gjaldt 183 km med start og mål i Vertova. Mens de fire foregående gevinster – den ene i den aktuelle opgave – sikredes under forhold, hvor den 35-årige spurtkanon på forhånd var regnet blandt favoritterne, kom dagens triumf overraskende. På den afsluttende rundstrækning skulle rytterne nemlig tre gange forcere en af den slags stigninger, der normalt får Petacchi til at falde tilbage, men her kæmpede han sig med op over, og i finalen havde han overskud til en klar sejr foran landsmanden Luca Paolini (Acqua & Sapone) og spanieren Francisco Ventoso (Carmiooro). Holdkammerater neutraliserede udbrud Etapen prægedes af et langt udbrud med franskmanden Clement Lhotellerie (Vacansoleil), polakken Przemyslaw Niemiec (Miche) og italieneren Dario Cioni (ISD) som hovedpersonerne, men cirka 15 km fra mål var eventyret forbi. Det var ikke mindst Lpr-mandskabets fortjeneste, at offensiven neutraliseredes, men de fleste havde regnet med, at sliddet var til fordel for Danilo Di Luca, og Petacchi var tilsyneladende også indstillet på, at det var holdkammeraten, der skulle arbejdes for. »Med tre km tilbage sagde jeg til Danilo, at jeg var klar til at køre spurten for han, men han meldte tilbage, at det skulle jeg ikke ulejlige mig med, for han havde tænkt sig, at det var mig, der skulle vinde. Og heldigvis var jeg i stand til at leve op til hans og de andres forventninger«, konstaterede Alessandro Petacchi med et smil efter hyldesten. Med sejren var der ingen tvivl om, at Petacchi bevarede førertrøjen endnu en dag, men nu skulle de være ganske vist, at der i morgen satses på Di Luca. Spansk succes i Portugal I det portugisiske Volta ao Alentejo scorede den 30-årige spanier Hector Guerra (Liberty Seguros) dobbelt succes, idet han både vandt den 19 km lange enkeltstart og erobrede den samlede førsteplads. Dermed er spanieren, som har været i portugisisk tjeneste siden 2005, godt på vej til at gentage sidste års bedrift. Da slog han nemlig til på nøjagtig samme måde – med at vinde temporæset og stryge til tops sammenlagt. Nærmest til at true ham på etapen var den franske veteran Christophe Moreau (Agritubel), som blev slået med 18 sek. I klassementet er Guerra nu to sek. foran ukraineren Vitaliy Kondrut (ISD), mens den hidtidige indehaver af førertrøjen, franskmanden Maxime Bouet (Agritubel) følger yderligere et sek. bagude. Moreau indtager fjerdepladsen med et minus på 18 sek.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























