Fire gange er den amerikanske basketballstjerne Allen Iverson kåret som topscorer i NBA, men mesterskabet i verdens førende liga er det aldrig lykkedes ham at hjemføre. Inden denne sæson skiftede han fra Denver Nuggets til Detroit Pistons i håbet om at få en ny chance for at være med til at bringe en klub helt til tops, men den drøm er nu spoleret. 33-årige Allen Iverson har på grund af en rygskade ganske enkelt måtte indstille aktiviteterne, og der er ikke udsigt til at bliver klar til at spille mere i denne sæson. Detroit i knibe »Vores lægestab har efter samtaler med Allen besluttet, at det er bedst for hans helbred, at han stopper«, siger Detroits manager Joe Dumars, der ellers nok kunne have brug for stjernen. Detroit, der tre gange har erobret mesterskabet, er nemlig som nr. 7 i Eastern Conference langt fra sikker på, at komme med i playoff-spillet. Utilfreds med sin situation Der har i amerikanske medier været luftet formodninger om, at Iversons uventede stop bunder i utilfredshed med situationen i klubben. Efter nederlaget mod New Jersey for nylig besværede Iverson sig nemlig over, at han kun blev benyttet som udskiftningsspiller. Og han tilføjede, at han heller ville indstille karrieren end at skulle opholde sig på bænken en stor del af tiden i endnu en sæson. Iversons manager, Leon Rose, understreger dog, at det udelukkende er helbredsproblemerne, som er årsag til pausen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce