Med en pligtsejr over amerikaneren Jason Estrada i Düsseldorf demonstrerede den 29-årige russer Aleksandr Povetkin, at han er klar til at møde International Boxing Federations verdensmester i sværvægt, ukraineren Vladimir Klitschko, senere på året. Povetkin, der anses for et af de mest spændende nye navne i den professionelle boksesports tungeste vægtklasse, skulle allerede have været i ringen mod Klitschko i december, men måtte melde afbud på grund af en ankelskade. Russeren bevarede dog sin status som officiel udfordrer hos IBF, og det ventes nu, at dysten mod Klitschko afvikles i september. Ubesejret i 16 kampe Povetkin var senest i ringen i juli sidste år, da han stoppede amerikaneren Taurus Sykes i 4. omgang og dermed noteredes for sin 16. sejr i ligeså mange kampe. Den ufrivillige pause, han blev tvunget til at holde, fordi han trådte forkert på foden under en joggingtur, satte sit præg på indsatsen mod Estrada. Russeren var meget længe om at komme i gang, og hvis Klitschko fulgte kampen på tv – han var nemlig ikke til stede i hallen – kan den næppe have skabt overvældende bekymring hos ukraineren. Dommerne var enige Først i de sidste runder viste Povetkin sig fra sin vante side. Han angreb uophørligt og overdængede modstanderen med træffere, men det lykkedes ham ikke at stoppe amerikaneren. De tre dommere var dog ikke i tvivl om, til hvilken siden sejren skulle gå. De voterede 99-94, 98-92 og 97-93 i russisk favør. Olympisk guldvinder Som amatør dominerede Povetkin den internationale scene og nåede både at vinde OL-guld i Athen 2004, blive verdensmester året før samt dobbelt europamester i 2002 og 2004. Oven i købet har han også været verdensmester i kickboxing i 1999. Russeren havde sin første kamp som professionel i juni 2005, og han har stoppet 12 af sine 16 modstandere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz