Gent-Wevelgem har i mange år været placeret mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix, men arrangørerne arbejder på inden for de nærmeste sæsoner at få løbet afviklet på en søndag. Dagens udgave er nr. 71, og den strækker sig over 203 km med start i Denze, en forstad til Gent, og mål i Wevelgem. Løbets afgørende fase udspiller sig på de to stigninger Monteberg og Kemmel Top, der skal forceres hver to gange på de sidste 60 km. Fra den sidste tur op mod Kemmel Top – og ikke mindst ned, for nedkørslen har ofte skabt dramatiske situationer – er der cirka 35 km til mål. Gent-Wevelgem er det syvende af de 25 arrangementer, der indgår på den såkaldte World Calendar, og som er en sammensmeltning af ProTouren og de store løb, som franske Amaury Sport Organisation og italienske RCS Sport tidligere trak ud af ProTouren. De 25 løb danner grundlag for den nyetablerede verdensrangliste.
Top- 10 individuelt:
1. Allan Davis, Australien (Quick Step) 182 point, 2. Heinrich Haussler, Tyskland (Cervélo) 167,3. Luis Leon Sanchez, Spanien (Caisse d’Epargne) 111, 4. Mark Cavendish, England (Columbia) 111, 5. Michele Scarponi, Italien (Diquigiovanni) 107, 6. Stijn Devolder, Belgien (Quick Step) 104, 7. Fränk Schleck, Luxembourg (Saxo Bank) 88, 8. Stuart O’Grady, Australien (Saxo Bank) 87, 9. Stefano Garzelli, Italien (Acqua & Sapone) 85, 10. Sylvain Chavanel, Frankrig (Quick Step) 77, José Joaquin Rojas, Spanien (Caisse d’Epargne) 77. Matti Breschel er som eneste dansker på listen nr. 27 med 40 point.
Top-10 for firmahold (de fem bedste ryttere individuelt tæller):
1. Quick Step 396, 2. Saxo Bank 257, 3. Columbia 254, 4. Cervélo 238, 5. Caisse d’Epargne 195, 6. Astana 152, 7. Diquigiovanni 151, 8. Katusha 117, 9. Liquigas 111, 10. Garmin 100
De bedst placerede nationer (de fem bedste ryttere tæller):
1. Australien 375, 2. Spanien 354, 3. Italien 351, 4. Tyskland 345, 6. Belgien 229, 7. Storbritannien 115, 8. Luxembourg 88, 9. Schweiz 74, 10. Norge 70, 11. Sverige 64, 12. Holland 63, 13. Danmark 40.
24 firmahold med hver otte ryttere stiller til start. Foruden de 18 ProTour mandskaber drejer det sig om Landbouwkrediet, Topsport Vlaanderen, Skil-Shimano, Vacansoleil, Cervélo og Vorarlberg, som alle har fået wildcard.
Team Saxo Banks nuværende sportsdirektør Lars Michaelsen står med sejren i 1995 foran Maurizio Fondriest og Luc Roosen for det bedste danske resultat gennem tiderne. I 1998 blev han nr. 2 efter Frank Vandenbroucke. Rolf Sørensen og Palle Lykke er noteret for en tredjeplads i henholdsvis 1989 og 1966.
Fire ryttere har vundet løbet tre gange:
Robert van Eenaeme, Belgien (1936, 1937 og 1945),
Rik van Looy (1956, 1957 og 1962),
Eddy Merckx (1967, 1970 og 1973)
Mario Cipollini (1992, 1993 og 2002)
De seneste 10 års vindere:
1999: Tom Steels, 2000: Geert van Bondt. 2001: George Hincapie. 2002: Mario Cipollini. 2003: Andreas Klier. 2004: Tom Boonen. 2005: Nico Mattan. 2006: Thor Hushovd. 2007: Marcus Burghardt. 2008: Oscar Freire. Af disse er Hincapie, Boonen, Klier og Burghardt til start igen i dag.
Sidste års top 10:
1. Oscar Freire, 2. Aurelien Clerc, 3. Wouter Weylandt, 4. Erik Zabel, 5. Kenny Dehaes, 6. Luca Paolini, 7. José Joaquin Rojas, 8. Stuart O’Grady, 9. Heinrich Haussler, 10. Roger Hammond. Af disse stille Freire, Zabel og O’Grady ikke op i dag.
Team Saxo Bank møder med følgende trup:
Kurt Asle Arvesen, Lars Bak, Matti Breschel, Fabian Cancellara, Matthew Goos, Juan José Haedo, Kasper Klostergaard og Marcus Ljungqvist.
Politikens favoritter:
Fem stjerner: Mark Cavendish
Fire stjerner: Weylandt, Haussler, Napolitano, Ciolek
Tre stjerner: Flecha, Nuyens, Rojas, Chicchi, Hincapie, McEwen
To stjerner: Boonen, Devolder, Hoste, Clerc, Bazayev, Breschel
En stjerne: Duque, Hutarovitj, Sutton, Furlan, Dean, Haedo, Bozic




























