Om godt halvanden måned sætter Allan Johansen i Post Danmark Rundt punktum for en flot professionel karriere, hvorefter han fortsætter som sportsdirektør hos Team Designa Køkken. Til den tid er veteranen fyldt 38 år, men han holder dampen oppe til det sidste, og i dag noteredes han således for sæsonens anden – og Team Designa Køkkens niende – sejr i et pointgivende løb på den internationale terminsliste. I spurten på den 172 km lange afsluttende etape i Ronde de l’Oise fulgte Allan Johansen nemlig op på den gevinst, hans lettiske holdkammerat Aleksejs Saramotings hentede dagen inden. Udbrydergruppe holdt hjem Danskeren var hurtigst i en udbrydergruppe, der en overgang så ud til at skulle køre hjem med så stort et forspring, at Team Designa Køkkens plan om at erobre den gule førertrøje ville krones med succes. »På de små omgange til sidst kom vi ti ryttere fri, og vi var kun to, som var godt placeret i klassementet«, fortæller Allan Johansen. Opgav jagten på førertrøjen »Jeg lå bedst, så jeg var naturligvis interesseret i, at vi fik mest muligt tid, men jeg skulle også passe på, at den anden rytter, som havde en chance sammenlagt, ikke stak fra mig«. »De otte andre var imidlertid kun interesseret i etapesejren og ville ikke tage føringer til sidst. Derfor valgte vi at droppe jagten på førertrøjen, da vi risikerede at komme tomhændede hjem, hvis jeg brugte for mange kræfter i udbruddet. Jeg åbnede spurten forholdsvis tidligt, og det lykkedes mig lige at på presset cyklen først over stregen«. Michael Reihs bedst sammenlagt Ronde de l’Oise vandtes sammenlagt af belgieren Steven van Vooren (Sean Kelly), mens Michael Reihs blev Team Designa Køkkens bedste på en femteplads. Allan Johansen sluttede som nr. 8 og René Jørgensen som nr. 13. Allan Johansen muligvis avancerer til tredjepladsen eller femtepladsen. Dagens UCI-sejr var den anden til Allan Johansen i år, da han i april måned også vandt 4. etape af Rhônes-Alpes Isère Tour.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce