Norsk stortalent triumferer i Polen

Edvald Boasson Hagen er ved at blive vant til at fejre sejre, og hans fremtid tegner lovende. Arkivfoto.
Edvald Boasson Hagen er ved at blive vant til at fejre sejre, og hans fremtid tegner lovende. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Umiddelbart lignede det en opvisning, der bragte tankerne tilbage til Tour de France-finalen på Champs-Élysées, da sæsonens mest vindende professionelle cykelmandskab Team Columbia tilsyneladende satte sit markante præg på den 239 km lange 4. etape i Polen Rundt fra Naeczow til Rzeszow. Men da det norske stortalent Edvald Boasson Hagen og den tyske supersprinter André Greipel i det polske ProTour-arrangement kopierede bedriften fra forrige søndag i Paris, hvor englænderen Mark Cavendish susede over målstregen foran sin australske holdkammerat Mark Renshaw, varede glæden kun kort. Greipel generede Davis i spurten Ganske vist var de to Team Columbia-ryttere klart foran, og nordmanden holdt lige netop Greipel stangen med en ringbredde og sikrede sig dermed den fjerde fornemme gevinst i denne sæson. Men det viste sig kort efter, at Greipel cirka 150 m inden målstregen havde generet australieren Allan Davis (Quick Step) så voldsomt, at juryen besluttede, at tyskeren skulle deklasseres til sidstepladsen. Det betød ikke alene, at Team Columbia gik glip af dobbeltsejren, men også at Greipel mistede førertrøjen. Den er belgieren Jurgen Roelandts (Silence-Lotto), der også overtog tyskerens andenplads på etapen, nu indehaver af med to sek. ned til sloveneren Borut Bozic, italienerne Jacopo Guarnieri (Liquigas) og Angelo Furlan (Lampre) samt Greipel og Boasson Hagen. Et varmt bud på førertrøjen Til gengæld synes 22-årige nordmand at være et varmt bud på at erobre tronen, når Polen Rundt i morgen efter fire uhyre ensformige etaper omsider bevæger sig ind i mere kuperet terræn. Også i dag prøvede enkelte angrebslystne ryttere at komme sprinterne i forkøbet, men litaueren Tomas Vaitkus (Astana) samt franskmændene Nicolas Rousseau (Ag2r) og Anthony Roux (Francaise des Jeux), der havde været i udbrud cirka 200 km, blev hentet 30 km fra mål. Lagde ud med sejr i Gent-Wevelgen Edvald Boasson Hagen, der allerede imponerede i sin debutsæson sidste år med sejre i syv pointgivende løb, har dermed hidtil i 2009 stået øverst på sejrsskamlen fire gange. Han lagde ud med succes i den belgiske klassiker Gent-Wevelgem midt i april, vandt godt en måned senere 7. etape i Giro d’Italia, og i slutningen af juni blev han national mester i enkeltstart. Sikrer Norge ni VM-billetter Team Columbia himmelstormeren er sammen med landsmanden Thor Hushovd (Cervélo) stærkt på vej til at sikre Norge ni startpladser ved årets verdensmesterskaber i slutningen af september i Mendrisio. De to alene havde inden Polen Rundt indkørt 332 verdensranglistepoint – Hushovd er nr. 10 med 216, Boasson Hagen 35 med 116 – og det anbringer Norge på en tiendeplads i det internationale hierarki. De 10 bedste nationer på verdensranglisten har ret til ni deltagere, og Norge trues af Tjekkiet, Frankrig og Holland. Førstnævnte er imidlertid slet ikke repræsenteret i Polen Rundt, som er sidste mulighed for at score point, og mens Boasson Hagen tilførte regnskabet yderligere seks med dagens sejr, har hverken Frankrig eller Holland, som nu er henholdsvis 37 og 53 point efter nordmændene, intet hentet i Polen. Mørkøv Team Saxo Banks bedste Team Saxo Banks bedste på etapen var parløbsverdensmesteren Michael Mørkøv på en 16. plads, mens det danske mandskabs argentinske sprinter Juan José Haedo blev nr. 25. Også i dag var stort set hele feltet inde i samme tid som vinderen, men André Steensen, der stadig plages af eftervirkningerne fra et styrt forleden, var blandt dem, der satte et par minutter til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her