Efter at deltagelsen i Tour de France glippede for den spanske cykelstjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), er han i fuld gang med forberedelserne til Vuelta a Espana. Netop nu foregår de i Vuelta a Burgos, hvor sidste års nr. 1 i ProTouren sammen med den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel), der også har den forestående nationale rundtur som et af sæsonens overordnede mål, er de store trækplastre. Sejr til holdkammeraten Foreløbig går det bedst for Valverde, selv om han på dagens 153 km lange 2. etape fra Villasana de Mena til Mirande de Ebro måtte se sin holdkammerat Joaquin Rodriguez suse af sted med sejren. Rodriguez, der er udset til en fremtrædende rolle som Valverdes hjælper i Vueltaen og manden, der skal satses på, hvis det glipper for kaptajnen, var skarpest på den afsluttende finalestigning. Han krydsede stregen ét sekund foran belgieren Ben Hermans (Topsport Vlaanderen), Valverde og russeren Alexandre Botjarov (Katusha), og rækkefølgen på etapen er identisk med den samlede stilling. Dobbelttriumf i Portugal Rundt Også i Portugal Rundt overtog dagens etapevinder portugiseren Manuel Cardoso (Liberty Seguros) førertrøjen, selv om sejrherren på prologen, landsmanden Candido Barbosa (Palmeiras) besatte andenpladsen. Portugal Rundt har kun deltagelse af et enkelt ProTour-mandskab, italienske Lampre, som stiller med blandt andre Damiano Cunego, men indtil videre er den tyske veteran Danilo Hondo (PSK) ret ene om at blande sig i det, der synes at skulle udvikle sig til en portugisisk-spansk fest. Hondo indtager foreløbig den samlede andenplads to sekunder efter Cardoso. Dansk afmagt i Frankrig Danske Team Capinordic, der mellem Post Danmark Rundt og søndagens Fyen Rundt har været på en afstikker til det franske to dages arrangement Paris-Corrèze, vender hjem uden den store hæder. På dagens 147 km fra Tulle til Chaumeil var holdets svenske islæt Fredrik Ericsson dog med fremme i finalen, hvor han besatte femtepladsen 10 sek. efter den sejrende australier Wesley Sulzberger (Francaise des Jeux). Ericsson blev ligeledes Capinordics bedste sammenlagt, men det siger ikke så meget, eftersom han på 26. pladsen havde et minus på 22.44 min. til den spanske vinder Francisco Ventoso (Carmiooro). Succes for ung italiener Den italienske sæson fortsatte i dag med det 185 km lange Grand Prix Carnaghese, og det gav ligesom sidste år sejr til Francesco Ginanni (Diquigiovanni). I sin debutsæson 2008 fulgte Ginanni op med også at vinde Tre Valli Varesine og Giro del Veneto, og i dag havde han ikke de store problemer med at afgøre spurten til sin fordel. Tidligere i denne sæson var den 23-årige Ginanni først over stregen i Trofeo Laigueglia.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























