På det spanske storhold Caisse d’Epargne hører spanieren David Arroyo og franskmanden Mathieu Perget hjemme blandt hjælperne for kollektivets væsentligt større navne. Men på dagens 188 km lange 3. etape i Tour du Limousin optrådte de to i stjernerollerne, da de hånd i hånd kørte over målstregen i Saint Junien efter en formidabel indsats i et 120 km langt udbrud. Arroyo noteredes som vinder, mens Perget erobrede førertrøjen, og med kun én etape tilbage, skulle franskmanden med holdkammeraternes støtte have alle muligheder for at køre den endelige sejr i hus. Er ikke vant til at vinde I givet fald vil det være den 24-årige Pergets første gevinst, siden han indledte sin professionelle karriere på det spanske mandskab i 2006. Og Arroyo hører bestemt heller ikke til dem, der har gjort det til en vane at trone øverst på podiet. Den 29-årige spanier har siden debuten i 2001 nu vundet fem løb, med sidste sæsons triumf på 19. etape i Vuelta a Espana som det hidtil mest opsigtsvækkende resultat. Arroyo indgår ikke i Caisse d’Epargnes Vuelta planer i år – det samme gælder i øvrigt Perget – efter at have gennemført både Giro d’Italia og Tour de France. I den italienske rundtur sluttede spanieren i øvrigt som nr. 11. Faldt udmattet sammen Det var Pergets fortjeneste, at Arroyo i det hele taget kom med hjem, for mod slutningen var spanieren, der havde taget en væsentlig del af slæbet tidligt i udbruddet, slet ikke i stand til at tage føringer, og han faldt udmattet sammen efter at have krydset målstregen. Det to havde et forspring på 29 sek. til den nærmeste forfølgergruppen, hvor franskmanden Sébastien Hinault (Ag2r) vandt spurten. Sammenlagt fører Perget med tre sek. til Arroyo, mens dennes landsmand Xabier Florencio (Cervélo) er nr. 3 med et minus på 23 sek. Paolini sejrede i Italien I serien af store italienske endags løb, som udgør et vigtigt led i udtagelsesproceduren op til verdensmesterskaberne, stod Coppa Bernocchi i dag på programmet. Det blev den rutinerede Luca Paolini (Acqua e Sapone), som lagde billet ind på endnu en optræden i den italienske VM-trup, da han vandt spurten i en syvmands gruppe, der kom til mål med et forspring på 2.23 min. til de nærmeste forfølgerne. Tysk veteran tæt på sejren Både Lampre og Barloworld havde to ryttere blandt de syv forreste – henholdsvis Enrico Gasparotto og Enrico Maggazini samt Stephen Cummings og Geraint Thomas – men det blev Paolini og den tyske veteran Danilo Hondo (PSK), der besatte de to første pladser, mens Gasparotto endnu engang måtte nøjes med at være lige ved som nr. 3. Det var Luca Paolinis anden sejr i denne sæson, efter at han i foråret vandet den afsluttende etape i Settimana Lombarda.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























