Det er hårdt at tilbagelægge de 42,175 kilometer, som er længden på et maraton, men løberne i Beijing Marathon kæmper med en ekstra forhindring i form af en tyk smog, der omgiver millionbyen.
Nogle atleter bærer masker for at skåne sig selv mod luftforureningen, der er steget til 16 gange det maksimale anbefalede niveau. Mindst en deltager bar en stor, grøn gasmaske, mens andre valgte en mere beskeden hvid maske.




























