Hvis der fandtes en Emma Gad for kommende konger, ville det formentlig stå allerede i forordet, at en af livets få begrænsninger er, at de aldrig får lov at blive politisk involverede. På fredag bliver kronprins Frederik så sikkert som Gud bevare Danmark i dronningens nytårstaler medlem af den internationale olympiske komité, IOC.
Dermed bliver han valgt ind i en bevægelse, som har en tidligere fascist som ærespræsident. En bevægelse med en lang tradition for nepotisme og korruption.





























