En af de sager, der har fyldt mest i Lone Hansens virke som direktør for Anti Doping Danmark (ADD), har været undersøgelsen af omfanget af doping i dansk cykelsport før i tiden.
Siden Michael Rasmussen i begyndelsen af 2013 tilstod, at han havde benyttet sig af doping i sin aktive karriere, har ADD afhørt en stribe danske ryttere for at blive klogere på, hvem der dopede sig, og hvordan det foregik.



























